Anfører ophæver sin kontrakt med OB og skifter til AC Horsens
Janus Drachmann opnåede 79 kampe og scorede et mål for OB. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Janus Drachmann har ophævet sin kontrakt med superligaklubben OB for at skrive kontrakt med AC Horsens.
Den 33-årige midtbanespiller Janus Drachmann vender tilbage til AC Horsens.
Han har således fået ophævet sin aftale med superligaklubben OB for at vende tilbage til den østjyske klub, hvor han indledte sin seniorkarriere.
Det oplyser begge klubber på deres hjemmeside fredag eftermiddag.
- Det er fantastisk, at vi får Janus tilbage til AC Horsens, hvor han fik sit gennembrud i Superligaen.
- Han har taget den lange, hårde vej til succes, og han har utvivlsomt haft et stort talent, men han har i den grad også haft en vanvittig vilje og indstilling, og det har smittet af på hans omgivelser, siger Horsens-træner Jens Berthel Askou til AC Horsens' hjemmeside.
Drachmann nåede 79 kampe i OB, hvor han tilmed var anfører i det meste af perioden.
Han sluttede dog af med en sæson, hvor han grundet skader og konkurrence på holdet kun spillede 18 kampe for førsteholdet.
- Vi har været rigtig glade for at have Janus i klubben, og vi sætter stor pris på hans tid i Odense, hvor han blandt andet var anfører, da vi i 2019 kvalificerede os til mesterskabsspillet og endte sæsonen på en femteplads, siger sportschef i OB, Michael Hemmingsen, til ob.dk.
Drachmann har lavet en treårig aftale med AC Horsens, som han fra 2006 til 2015 spillede 190 kampe for.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie