Ashley Cole: Engelske spillere er bange for udlandet
Engelske fodboldspillere har ikke modet til at rive rødderne op og rejse væk fra det velkendte liv i Storbritannien.
Det mener den tidligere landsholdsback Ashley Cole, der netop har underskrevet en toårig kontrakt med den italienske klub Roma.
- De er nok bange for at rejse udenlands, for de er i en komfortzone i England, siger Cole om sine kolleger hjemme på øerne.
I den 23-mands-trup, som den engelske landstræner Roy Hodgson tog med til VM i Brasilien, var de 22 tilknyttet engelske klubber, mens den sidste til daglig spiller i Skotland.
Historisk set har englænderne været svære at lokke ud af Storbritannien, og succeshistorierne om engelske spillere i Italien, Spanien og Tyskland er da også ganske få.
Den trend håber 33-årige Ashley Cole at vende med sit Roma-skifte, der kommer efter otte år i Chelsea og lige så mange i Arsenal.
- Da jeg talte med Rudi Garcia (Romas træner, red.), og jeg opdagede, hvor stærkt de ønskede mig her i Roma, tog jeg chancen, siger Ashley Cole.
Venstrebacken indstillede i foråret karrieren på det engelske landshold efter 107 kampe.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie