Atléticos træner lovpriser sin topscorer

Den argentinske træner roser ikke mindst tomålsskytten Radamel Falcao.

- Holdet spillede virkelig godt, og Radamel leverede en ekstraordinær indsats. Hans mål sikrede os sejren, siger Diego Simeone til Sky Sports.

Europa League-topscoreren Radamel Falcao stod for to flotte scoringer i første halvleg, og fem minutter før tid slog brasilianeren Diego sejren fast for Atlético Madrid.

- Jeg er glad på spillernes og fansenes vegne. I morgen vil børn gå i skole iført deres Atlético Madrid-trøjer, og det er det, vi ønsker, siger Diego Simeone.

Atlético Madrid vandt Europa League for anden gang på tre år, eftersom klubben også sejrede i 2010.

/ritzau/

Atlético Madrids træner, Diego Simeone, er meget glad på sit holds vegne efter 3-0-finalesejren over Athletic Bilbao i den rent spanske Europa League-finale i Bukarest.

Offentliggjort Sidst opdateret