Målmandskæmpen Brian Jensen - bedre kendt som The Beast - vil væk fra engelske Burnley, efter at han er blevet degraderet til andetvalg i klubben, der optræder i landets næstbedste række.
Jensen skrev ellers tidligere i år under på en forlængelse med Burnley frem til 2012.
- Jeg er selvfølgelig sur og skuffet, men jeg knokler stadig på til træning. Selv om det måske ikke giver mig pladsen tilbage, så skal jeg holde mig fit for fight, for nu vil jeg bare væk.
- Planen er i hvert fald, at jeg prøver at komme væk herfra, siger den 35-årige keeper til tipsbladet.dk.
Danskeren har ikke været på banen siden 23. oktober, hvor Burnley tabte med 0-4 til Reading.
- Jeg er 35 år gammel og har ikke tiden med mig. Tidligere i min karriere havde jeg tid til at kæmpe videre for pladsen, men hvor lang tid skal jeg sidde og vente på at få den igen? Så vil jeg hellere søge nye græsgange og sørge for, at jeg spiller et andet sted, fortæller den store dansker.
Brian Jensen har spillet for Burnley siden 2003 med højdepunktet i sidste sæson, hvor holdet spillede i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie