Bakken Bears misser chance for at fuldende europæisk eventyr
Fiba Europe Cup, hvor danske Bakken Bears havde spillet sig i semifinalen, vil ikke blive færdigspillet.
Den danske basketballklub Bakken Bears får ikke mulighed for at færdiggøre sin flotte deltagelse i denne sæsons Fiba Europe Cup.
Det Internationale Basketballforbund (Fiba) har således valgt helt at droppe sæsonens turnering på grund af coronakrisen.
Det oplyser Fiba i en pressemeddelelse tirsdag.
Det aarhusianske basketballflagskib Bakken Bears havde formået at spille sig frem til semifinalen i turneringen, der ligger et niveau under den største europæiske turnering i Fiba-regi, Basketball Champions League.
I kølvandet på udbruddet af coronavirus var turneringen blevet udskudt til efteråret. Her skulle den have været afviklet som et Final 4-stævne på neutral bane. Men den er nu altså blevet helt afblæst.
Det blev besluttet ved et videomøde mandag, hvor Fiba-toppen deltog.
Også kvindernes EuroLeague og EuroCup er blevet afblæst.
Bakken Bears skal næste gang i aktion i september, hvor holdet spiller kvalifikation til Basketball Champions League.
Basketligaen herhjemme blev i marts ligeledes afblæst, og Bakken Bears blev kåret som dansk mester for fjerde sæson i træk.
I Fiba Europe Cup skulle Bakken Bears have mødt tyrkiske Bahçeşehir Koleji efter en sejr i kvartfinalen over Tsmoki-Minsk fra Hviderusland. Den anden semifinale stod mellem tyske Bayreuth og Pinar Karsiyaka fra Tyrkiet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie