Den østrigske skihopper Gregor Schlierenzauer sejrede med to yderst flotte hop på henholdsvis 136,5 og 137,5 meter ved det traditionelle nytårshop i den tyske by Garmisch-Partenkirchen.
Dysten blandt verdens bedste skihoppere var den anden afdeling i den legendariske firebakketurnering, hvor en anden østriger, Andreas Kofler, fører efter de to første konkurrencer. Kofler, der tidligere på ugen sejrede i Oberstdorf i firebakketurneringens første konkurrence, blev nummer fire i Garmisch-Partenkirchen.
Det vildeste hop på årets første dag stod schweizeren Simon Amman dog for. Med 143,5 meter i anden runde satte Amman bakkerekord i Garmisch-Partenkirchen, men fordi han havde svævet så langt, kunne Ammann ikke lande specielt godt, og derfor var schweizerens stilkarakterer ikke så gode.
Han måtte derfor nøjes med en tredjeplads, mens sidste sæsons samlede vinder i firebakketurnering, østrigske Wolfgang Loitzl, blev toer. I den samlede stilling er Loitzl også toer, mens finske Janne Ahonen er treer.
Næste stop i firebakketurneringen bliver Innsbruck på søndag, mens Bischofshofen onsdag i næste uge danner rammen om turneringens afslutning.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie