Michael Ballacks exit fra det tyske fodboldlandshold går ikke stille for sig.
Den tidligere anfører har reageret kraftigt, efter at landstræner Joachim Löw meddelte, at han ikke længere vil benytte den 34-årige Leverkusen-spiller.
Michael Ballack, som ikke har spillet på landsholdet i over et år blandt andet grundet skader, hævder, at han ikke fik beskeden personligt fra Joachim Löw.
- Jeg erfarede i går, mens jeg var på ferie, via en pressemeddelelse fra det tyske fodboldforbund, at landstræneren ikke længere har planer med mig, siger Michael Ballack ifølge det tyske fodboldblad Kickers hjemmeside.
- Formen og indholdet i meddelelsen er desværre betegnende for, hvordan landstræneren har forholdt sig over for mig, siden jeg pådrog mig en langvarig skade sidste sommer, siger Michael Ballack.
Ballack kalder det "en farce", at Joachim Löw tilbyder ham spilletid i en afskedskamp.
Ifølge spilleren er der ikke tale om en afskedskamp for ham, da kampen har været planlagt i lang tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie