Barcelona-forsvarer: Raseri vil motivere Suarez
Foto: Adrian Dennis /Scanpix
Adrian Dennis /Scanpix
FC Barcelona må væbne sig med tålmodighed, inden stjerneangriberen Luis Suarez vil score mål for sin nye klub i Spanien.
Uruguayeren afsoner en fire måneder lang karantænedom for at bide en modstander under sommerens VM i Brasilien.
Men når han komme tilbage, vil det være med stor motivation for at bevise sig selv, vurderer Barcelonas forsvarer Gerard Pique.
- Som alle andre, der får muligheden for at udføre sit arbejde taget fra sig, forventer jeg, at Suarez vil føle et stort raseri. Lige nu kan han kun vente, og jeg tror, det er en hård tid for ham.
- Når han kommer tilbage vil han være fuld af motivation for at vise, at han er en af verdens bedste angribere, siger Gerard Pique.
Hvis karantænelængden står ved magt, kan Luis Suarez få debut i det spanske storopgør mod Real Madrid 26. oktober. Det er Barcelonas første kamp efter karantænes udløb.
Den internationale sportsdomstol, CAS, kan dog nå at ændre på karantænelængden, da Fifa-dommen er blevet anket af Suarez.
Den spanske liga begynder 24. august.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie