Barcelona har de klart bedste kort på hånden, når de lørdag møder ærkerivalerne fra Real Madrid i en direkte duel om førstepladsen i den spanske liga. Det siger den tidligere Barcelona-spiller Hristo Stoichkov.
- Som jeg ser kampen, er der mere pres på Madrid end Barcelona. I disse kampe er det normalt hjemmeholdet, der er under størst pres, da man forventer en sejr af dem. Barcelona har den samme mentalitet op til hver kamp. Det er en vindermentalitet, og den findes ikke i Real Madrid, og det vil afgøre kampen, siger Stoichkov til hjemmesiden Goal.com.
Hristo Stoichkov spillede i sin storhedstid i starten af 1990'erne på det legendariske "Dream Team" i Barcelona, hvor han blandt andet var med til at sikre klubben fire mesterskaber i træk. I 1994 blev den bulgarske angriber ligeledes kåret til Europas bedste fodboldspiller.
Barcelona og Real Madrid ligger inden lørdagens kamp á point i toppen af den spanske Primera Division, hvor begge hold har 77 point efter 30 kampe. Med kun otte spillerunder tilbage bliver kampen set som afgørende, når den kommende mester skal findes.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie