Bayern-boss om Barcelona-duel: Det bliver 50-50
Thiago fejrer sin scoring, tirsdag aften i München. Foto: Michael Probst/AP/POLFOTO
Michael Probst/AP/POLFOTO
Matthias Sammer glæder sig til mødet med FC Barcelona, og han forventer et par meget tætte opgør.
Skæbnen ville, at FC Barcelona skal op imod klubbens tidligere succestræner Josep Guardiola, der nu står i spidsen for de tyske mestre Bayern München, i semifinalen i årets Champions League.
Begge hold er blandt favoritterne til titlen i år, men det bliver altså kun det ene hold, som skal spille finale i Berlin til juni mod enten Real Madrid eller Juventus.
Og ifølge Bayern Münchens sportsdirektør Matthias Sammer bliver det helt lige i de to opgør mod Barcelona.
- Chancerne er 50-50. Jeg glæder mig. Hvad kunne være bedre end store kampe, siger Sammer ifølge dpa efter lodtrækningen.
De to hold er begge kendt for deres offensive stil og farlige angrebskæder, og Matthias Sammer ser også frem til at se disse folde sig ud.
- Det, Barcelona har i front, er fantastisk. Og det, Bayern har i front, er også fantastisk. Det bedste hold vil komme videre - og vi vil være de bedste, lyder det fra sportsdirektøren.
Han fortæller samtidig, at han ikke var overrasket over lodtrækningen.
- Jeg havde på fornemmelsen, at vi ville få Barcelona. Det er historien om vores træner, der skal møde sin tidligere klub.
Bayern München vandt senest Champions League i 2013, mens Barcelona senest vandt i 2011.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie