Bayern-profil om Benfica: Vi har lært af tidligere fejl
Bayern München-stjernen Xabi Alonso advarer mod at undervurdere Benfica, som holdet møder i Champions League.
Bayern München trak fredag Benfica som modstander i Champions Leagues kvartfinaler, og selv om det på papiret er en fordelagtig lodtrækning for tyskerne, bør portugiserne ikke undervurderes, siger midtbanegeneralen Xabi Alonso.
- Selvfølgelig er der større navne, men vi må fokusere på vores eget spil. Man kan ikke tage noget for givet. Vi er kommet her til efter en hård kamp mod Juventus, og nu må vi fortsætte, siger han ifølge uefa.com
Bayern rendte i sidste sæson også ind i en kvartfinalemodstander, der virkede overkommelig ved første øjekast. Men FC Porto viste sig dengang at være en hård modstander, og tyskerne tabte første kamp med 1-3.
Bayern gik dog videre efter en storsejr i anden kamp, men erfaringerne fra sidste års Champions League skal nu komme holdet til gode, forklarer Xabi Alonso.
- Jeg tror, vi har lært noget af oplevelsen mod Porto sidste år. Vi er nødt til at respektere Benfica, men vi har tid nok til at analysere dem, siger han.
Også fløjspilleren Franck Ribéry anerkender Benfica som en svær modstander.
- Jeg synes, det er en god lodtrækning for os, men Benfica er et godt hold med nogle fine spillere. Deres stadion er vildt og de har fantastiske fans, siger han ifølge Bayern Münchens twitterprofil.
Bayern München gik videre til kvartfinalerne efter to tætte kampe mod Juventus.
De to kvartfinaler mellem Bayern München og Benfica spilles 5. og 13. april.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie