Bekymret United-manager: Vi manglede gnist
Det er ikke uden problemer, at Manchester United efter 27 år med Sir Alex Ferguson ved roret nu har skiftet manager.
Den nye i sædet, David Moyes, har fået en elendig start på jobbet hos den forsvarende engelske mester.
Lørdag mod West Bromwich oplevede man et nyt lavpunkt i nederlaget på 1-2 hjemme på Old Trafford.
- Det var et dårligt resultat og en dårlig indsats. Vi kom aldrig rigtig i gang. Vi manglede intensitet og gnist, og West Bromwich fortjente at vinde.
- Vi kontrollerede meget af kampen, men vi skabte ikke mange chancer ud af vores store boldbesiddelse. Og når vi gjorde, udnyttede vi dem ikke. Jo mere vi gik efter det, jo flere chancer fik de, siger David Moyes til Manchester Uniteds hjemmeside.
Mens Manchester United fik en god start på Champions League, har holdet fået en elendig start på Premier League.
Blot syv point i seks kampe er det blevet til, og holdet ligger på en meget uvant placering som nummer 12.
Tendensen og ikke mindst spillet bekymrer David Moyes.
- Vi havde mange af offensive spillere på, men vi åbnede ikke modstanderen godt nok op. Jeg er bekymret efter i dag, men vi har stadig mange kampe tilbage, og vi vil forsøge at gøre det bedre.
Den næste mulighed for revanche i Premier League er på lørdag, når holdet gæster Sunderland. Inden da byder onsdagen på endnu en udekamp mod Shakhtar Donetsk.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie