Benfica når til enighed med Liverpool om stor handel
Darwin Nunez (th.), der her fejrer et mål mod Ajax, kan formentlig snart kalde sig Liverpool-spiller. (Arkivfoto). Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters
Liverpool betaler Benfica mindst 75 millioner euro for Darwin Nunez, der mangler at underskrive kontrakt.
Den unge Uruguay-angriber Darwin Nunez kan formentlig snart kalde sig Liverpool-spiller.
I hvert fald er hans klub, Benfica, nået til enighed med Liverpool om en overgangssum.
Det oplyser Benfica på sin hjemmeside natten til mandag.
Liverpool kommer til at betale mindst 75 millioner euro (558 millioner kroner) for Nunez, men bonusser og andre tillæg kan reelt bringe handlen op i 100 millioner euro (744 millioner kroner).
Benfica tilføjer dog, at Nunez endnu mangler at skrive under på kontrakten med Liverpool, og den engelske storklub har da heller ikke selv offentliggjort handlen på sine medier.
22-årige Nunez kom til Benfica fra spanske Almería i 2020. Ifølge transfermarkt har han i Benfica scoret 47 mål i 84 kampe.
I den forgangne sæson blev han topscorer i den portugisiske liga med 26 mål.
Han gjorde indtryk på Liverpool fra nærmeste hold, da han scorede i begge de to holds møder i sæsonens Champions League-kvartfinaler.
For Uruguays landshold er Nunez noteret for 2 mål i 11 optrædener.
I Liverpool skal han i angrebet kæmpe om spilletid med stjerner som Mohamed Salah, Sadio Mané, Diogo Jota og Luis Diaz.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie