Birmingham-fan skal afsone i 14 uger for spilleroverfald
En Birmingham-fan stjal opmærksomheden efter 12 minutter af kampen mod Aston Villa, da han overfaldt Aston Villas Jack Grealish. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Carl Recine/Ritzau Scanpix
En tilhænger af Birmingham løb ind på banen og slog Aston Villas Jack Grealish ned bagfra i søndagens derby.
Knap 27.000 mennesker var søndag eftermiddag vidner til et overfald i lokalbraget mellem fodboldklubberne Birmingham og Aston Villa.
12 minutter inde i kampen blev Aston Villa-spilleren Jack Grealish ramt bagfra af Birmingham-tilhængeren Paul Mitchell, som var løbet ind på banen for at ramme Grealish.
Nu erklærer han sig skyldig i overfaldet i en retssal i Birmingham, skriver nyhedsbureauet AP.
Han blev dømt til at skulle afsone en fængselsstraf på 14 uger, oplyser Sky Sports ifølge AP.
Desuden får han karantæne fra alle fodboldarenaer i en periode på ti år.
Ifølge Mitchells forsvarsadvokat, Vauhn Whistance, havde den pågældende fodboldfan følt sig nødsaget til at forlade hjemmet sammen med familien "af frygt for at komme til skade eller sågar dø", efter at der var skrevet flere kommentarer rettet mod Mitchell på sociale medier.
Grealish spillede videre efter overfaldet og endte med at blive matchvinder, da han scorede til 1-0 midtvejs i anden halvleg.
- Der er rivaliseringer i fodbold, men jeg synes ikke, den slags hører hjemme i fodbold, siger Grealish til Sky Sports og tilføjer:
- Jeg prøvede bare at udføre mit arbejde, og det mener jeg, at jeg gjorde. Det var den bedste dag i mit liv. At komme her for første gang som Villa-anfører og score sejrsmålet var en drøm, der gik i opfyldelse.
Birmingham har undskyldt episoden.
- Vi beklager vedkommendes opførsel og vil sørge for, at han bliver udelukket fra St. Andrew's (Birminghams stadion, red.) for resten af livet.
- Det, der skete, hører slet ikke hjemme i fodbold eller i samfundet. Jack er en dreng fra Birmingham, og uanset tilhørsforholdet til klubben skulle han ikke have været udsat for det, skriver klubben i en erklæring.
Kampen blev spillet i Championship, der er den næstbedste fodboldrække i England.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie