Bøfforklaring redder verdensetter i double fra dopingstraf
Robert Farah (til højre) vandt sammen med makkeren og landsmanden, Juan Sebastián Cabal, grand slam-turneringerne Wimbledon og US Open i herredouble i 2019. Foto: Toby Melville/Reuters
Toby Melville/Reuters
Tennisforbund har accepteret Robert Farahs forklaring om, at han havde indtaget ulovligt stof via en bøf.
Doublespecialisten Robert Farah slipper for straf efter at være testet positiv for doping.
Det skriver Det Internationale Tennisforbund (ITF) i en pressemeddelelse.
33-årige Farah blev midlertidigt suspenderet af forbundet, efter at han havde afleveret en positiv dopingprøve uden for konkurrence i oktober.
Farah forklarede, at han havde indtaget det ulovlige anabole steroid boldenon ved at spise en bøf, hans mor havde lavet aftenen før testen.
Den forklaring har ITF valgt at acceptere efter at have undersøgt sagen, og derfor er den midlertidige udelukkelse ophævet.
Det Internationale Antidopingagentur (Wada) kan dog appellere beslutningen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS), hvis agenturet ikke er enig i afgørelsen.
- Hr. Farahs beretning om, hvordan boldenon kom ind i hans system blev accepteret, og det blev besluttet, at han ikke har begået nogen fejl eller været uagtsom under definitionen i programmets artikel 10.4, skriver ITF.
Farah er lettet over beslutningen.
- Tak for den tillid og støtte, jeg har modtaget, skriver han i et opslag på Twitter.
I Colombia bruger landmænd stoffet boldenon til at få køer til at vokse hurtigere, og i 2018 advarede Den Colombianske Olympiske Komité landets atleter om, at boldenon kunne findes i bøffer.
33-årige Robert Farah er doublespecialist, og sammen med makkeren og landsmanden, Juan Sebastián Cabal, vandt han i 2019 grand slam-turneringerne Wimbledon og US Open i herredouble.
De nåede også finalen sammen i Australian Open i 2018. På verdensranglisten ligger Farah og Cabal stadig på en delt førsteplads.
På grund af dopingsagen deltog Farah ikke i Australian Open, og i stedet spillede Cabal med spanieren Jaume Munar. Sammen nåede Cabal og Munar anden runde.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro