Braithwaite lyner og hjælper Toulouse til første sejr
Den danske landsholdspiller Martin Braithwaite scorede fredag aften et enkelt mål for Toulouse, som vandt 2-1 ude over Saint Etienne i den bedste franske fodboldrække.
Det var den første ligasejr for Toulouse i denne sæson, efter at holdet havde spillet tre kampe uafgjort og tabt to.
Braithwaite lynede efter 63 minutter, da Toulouse var bagud med 0-1, og dermed var den tidligere Esbjerg-angriber med til at vende kampen med udligningen til 1-1.
Det lignede ellers længe et Toulouse-nederlag, efter at hjemmeholdets Romain Hamouma havde scoret til 1-0 efter blot 18 minutters spil.
Men efter Braitwaites udligning scorede også Issiaga Sylla for Toulouse et kvarter før tid, og så var de tre point lige pludselig i hus.
Saint Etienne er fortsat tophold i ligaen med 12 point efter seks kampe. Kun Monaco på førstepladsen er bedre med 13 point efter fem kampe.
Toulouse har nu seks point efter seks kampe, og det betyder, at holdet rykker lidt væk fra nedrykningszonen og foreløbig op på en placering som nummer 15.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie