Brasiliansk fodboldforbund fyrer landstræner Fernando Diniz
Ifølge kilder skyldes Fernando Diniz' afgang dårlige resultater. (Arkivfoto). Foto: Daniel Ramalho/Ritzau Scanpix
Diniz var ansat frem til sommer på en etårig kontrakt, men får altså ikke lov til at fortsætte tiden ud.
Den brasilianske fodboldlandstræner Fernando Diniz er blevet fyret og skal dermed ikke længere stå i spidsen for landets herrelandshold.
Det har Det Brasilianske Fodboldforbund (CBF) oplyst fredag lokal tid.
Diniz var ansat frem til sommer på en etårig kontrakt.
Han har hidtil ledt holdet under kvalifikationen til næste VM-slutrunde i 2026. Her har brasilianerne tabt tre kampe, spillet en uafgjort og vundet to.
Slutrunden skal spilles i USA, Canada og Mexico.
Arbejdet som landstræner kombinerede Diniz med sin post som træner i Fluminense, som han sidste år førte til sejr i Copa Libertadores, en årligt tilbagevendende turnering for klubhold i Sydamerika og Mexico.
- CBF takker Fernando Diniz for det arbejde, han har udført, for al hans dedikation og seriøsitet og for udfordringen med at forny det brasilianske landshold under hans ledelse. Vi ønsker Fernando Diniz held og lykke, lyder det fra forbundet i en udtalelse.
Ifølge kilder skyldes Diniz' afgang dårlige resultater.
- Diniz' afgang skyldes landsholdets dårlige resultater, som ikke har været som forventet, har en kilde sagt til Reuters.
Lige nu ligger Brasilien nummer seks i den sydamerikanske kvalifikation.
CBF havde håbet, at Carlo Ancelotti ville overtage posten, men han har i stedet forlænget sin kontrakt med Real Madrid.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie