Brasserne er klar til Mexico i OL-finalen
Morgendagens stjerner Oscar, Neymar, Hulk og nu OL-topscorer Leandro Damiao er klar til fodboldfinalen ved OL efter en sikker 3-0-sejr over Sydkorea.
Den spilles lørdag, hvor Brasilien møder Mexico, der tidligere tirsdag vandt sikkert 3-1 over Japan.
Brasserne spillede ikke prangende, men virkede alligevel til at score og finte efter behag, mens Sydkorea kun havde et enkelt skud inden for den brasilianske målramme.
Først scorede den kommende Spartak Moskva-spiller Rumolo, da han modtog bolden kort inde i feltet fra Chelseas nyerhvervelse, Oscar.
Oscar drev bolden frem og holdt på den længe, indtil forsvaret blev lokket frem, og han nemt kunne lægge bolden af til en scoring kort inden pausen.
I anden halvleg bankede Leandro Damiao både sejren og sin egen topscorerværdighed fast, da han scorede to gange. Han er nu noteret for seks mål i OL-turneringen.
En af de spillere, som endnu ikke er solgt fra det brasilianske hold, er den offensive kreatør Neymar, og som så ofte set før gjorde han, hvad der passede ham igennem hele kampen.
I tirsdagens første semifinale vandt Mexico sikkert over Japan, og mexicanerne er dermed klar til Mexicos første OL-finale nogensinde.
Dermed får OL med sikkerhed en ny mester, idet OL-guldet er den eneste store titel, som de ellers så succesrige brasilianere mangler i trofæskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie