Britisk cykelhold henter tredje dansker
Martin Mortensen tilslutter sig Sebastian Lander og John Ebsen hos One Pro Cycling.
Cykelrytteren Martin Mortensen bliver den tredje dansker, der i næste sæson skal køre for det britiske cykelhold One Pro Cycling.
Fredag meddeler cykelholdet, at man har tilknyttet Martin Mortensen, der har kørt for Cult-Stölting de seneste to sæsoner.
Martin Mortensen bliver cykelholdets sidste tilføjelse til 2016-holdet. Tidligere har holdet også sikret sig Sebastian Lander og John Ebsen.
- Hvis vi arbejder hårdt som et hold, så tror jeg, at vi har talentet til at opnå store ting. For mig personligt handler det om at få nogle sejre på UCI-touren og være en udfordrer til de danske mesterskaber, siger Martin Mortensen i en pressemeddelelse.
Danskeren får ros af sportsdirektør Matt Winston.
- Jeg var meget imponeret af ham, da han vandt Velothon Wales tidligere i år og viste, at han er en alsidig rytter, siger Matt Winston.
Endnu er One Pro Cycling ikke UCI-godkendt som Pro Continental-hold, men ifølge briterne drejer det sig kun om formaliteter.
One Pro Cycling har hidtil kørt som Continental-hold.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie