Brøndby og Sønderjyske dyster om kvartfinalebillet
Brøndby mod Sønderjyske er et af de store opgør i landspokalturneringens ottendedelsfinale. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
I næste runde af landspokalturneringen skal Brøndby og Sønderjyske kæmpe om en plads i kvartfinalen.
Brøndby sneg sig onsdag videre til ottendedelsfinalen i landspokalturneringen i fodbold ved at slå 1. divisionsholdet Skive i forlænget spilletid.
I næste runde venter på papiret en sværere modstander, når Niels Frederiksens mandskab skal møde Sønderjyske i en kamp, hvor der er en kvartfinalebillet på spil. Brøndby har dog fordel af hjemmebane.
Det står klart efter en lodtrækning torsdag aften.
I samme lodtrækning blev AGF, der selv havde problemer ved at slå 2. divisionsholdet VSK Aarhus, parret med OB.
Fynboerne fandt vej til pokalturneringens ottendedelsfinale ved at besejre Otterup 2-0.
FC København, som slog Hillerød til allersidst i straffesparkskonkurrence, brager ind i vinderen af opgøret mellem Vendsyssel og FC Nordsjælland.
Lodtrækningen fandt sted på Fremad Amagers hjemmebane, hvor FC Midtjylland kort forinden var blevet sendt ud af turneringen.
Midtjyderne var ellers forsvarende mestre, efter at holdet i sidste sæson besejrede Brøndby i finalen i Telia Parken i straffesparkskonkurrence.
Uden Midtjylland i bowlen blev resultatet af lodtrækningen følgende opgør. Det er ikke alle kampe i 16.-delsfinalen, der er afviklet endnu.
* AB - Esbjerg.
* HIK/Silkeborg - FC Fredericia.
* Brøndby - Sønderjyske.
* Viby/Vanløse - Randers.
* FC København - Vendsyssel/FC Nordsjælland.
* AGF - OB.
* HB Køge - AaB.
* Thisted/AC Horsens - Fremad Amager.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie