Bundproppen uddeler tæv i Fredericias berygtede hule
Andreas Søgaard blev topscorer med syv kasser. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ribe-Esbjerg HH leverede lidt af en overraskelse, da klubben bankede topholdet Fredericia.
Ribe-Esbjerg HH har kniven for struben i bunden af herrernes håndboldliga, men søndag aften halede klubben to livsvigtige point i land.
På udebane mod rækkens tredjeplads, Fredericia Håndboldklub, vandt Ribe-Esbjerg med 29-22.
Og som kampen udviklede sig, var det rygende fortjent.
Fredericias berygtede fanklub, HK Ultras, holdt 20 års jubilæum på det lokale værtshus Sidesporet lørdag, og spørgsmålet er, om tømmermændene nåede helt ind på banen.
I hvert fald var Fredericia langt fra sit vanlige niveau og var gennem hele kampen et skridt eller to efter. Særligt en periode i anden halvleg var helt til rotterne for topholdet.
Ribe-Esbjerg vandt perioden med hele 8-0, inden Fredericia vågnede op. Men da var det for sent.
Med den ottende scoring i træk bragte Ribe-Esbjerg sig på 22-15, og så var kampen lukket. Andreas Søgaard og Mathias Jørgensen gik forrest med henholdsvis syv og seks scoringer.
Sejren betyder, at Ribe-Esbjerg ikke længere er sidst i ligaen. Klubben har med de to point passeret både KIF Kolding og Grindsted.
/ritzau/
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret