Canada lider pointtab i utroligt østrigsk VM-comeback
Østrig var lige ved at lave sensationen. Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix
Østrig scorede fem mål i tredje periode og fremtvang overtid mod Canada, som dog skøjtede med sejren.
Østrig så ud til at være død og borte i tirsdagens opgør mod Canada ved VM i ishockey. Men et helt vildt comeback tvang kampen ud i overtid.
Da tredje og afgørende periode blev båttet i gang i O2 Arena i Prag, var Canada foran med 6-1, og det var svært at forestille sig, at en af VM-favoritterne kunne hentes af østrigerne, som blev banket af Danmark for få dage siden.
Det var ikke desto mindre, hvad der skete.
Foran mere end 14.000 tilskuere scorede Østrig fem mål jævnt fordelt ud over perioden, og så måtte kampen afgøres i overtid.
Overtiden varede dog ikke længere end 15 sekunder. John Tavares sendte pucken i nettet og blev matchvinder. Dermed kom Canada afsted med to point i stedet for tre.
Mens Canada formentlig lever med at have mistet et point i jagten på VM-titlen, kan resultatet være decideret afgørende for Østrig.
Nationen kæmper således for at overleve blandt de bedste nationer i verden i A-gruppen, og derfor var pointet i tirsdagens opgør meget vigtigt.
Efter de tre første kampe har Østrig et point, mens Storbritannien på sidstepladsen i VM-gruppen har nul point efter to kampe.
Danmark er tredjesidst med tre point efter sejren over Østrig og nederlag til Canada og Norge, men danskerne kan ikke rykke ud af A-gruppen, fordi de næste år er værter for VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie