Chelsea-målmand afviser at have gået imod managers ordre
Kepa Arrizabalaga ønskede ikke at blive skiftet ud i søndagens Liga Cup-finale mellem Chelsea og Manchester City. Foto: David Klein/Reuters
David Klein/Reuters
Situationen omkring Kepa Arrizabalagas mulige udskiftning er blevet misforstået, siger Chelsea-målmanden.
Det var en mærkværdig scene, der udspillede sig i slutningen af søndagens Liga Cup-finale mellem Chelsea og Manchester City.
Chelsea-manager Maurizio Sarri ville skifte sin angiveligt skadede målmand, spanske Kepa Arrizabalaga, ud, kort før at kampen skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence, men spanieren blev på banen.
Det fik London-klubbens italienske manager op i det røde felt, men hele situationen er blevet misforstået.
Det sagde først Sarri efter kampen og nu også Kepa Arrizabalaga.
- Det har aldrig været min intention at gå imod manageren eller nogle af hans beslutninger.
- Manageren troede, at jeg ikke var i stand til at spille videre, og jeg ville sige, at jeg var i god behold og stadig kunne hjælpe holdet, imens at holdlægen, der havde behandlet mig, ankom til bænken med den besked.
- Jeg har fuld respekt for manageren og hans autoritet, skriver spanieren i et opslag på Twitter.
Kepa Arrizabalaga blev altså på banen, men kunne ikke forhindre, at Manchester City tog Liga Cup-trofæet efter at have vundet straffesparkskonkurrencen 4-3.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie