Chelsea nærmer sig køb af ung ukrainer
Mykhailo Mudryk har scoret 12 mål for Shakhtar Donetsk i 44 kampe. (Arkivfoto). Foto: Russell Cheyne/Reuters
Mykhailo Mudryk er tæt på et skifte til Chelsea, der forhandler med Shakhtar Donetsk om at købe ukraineren.
Det sker sjældent, at en fodboldklub melder noget ud om et muligt køb af en spiller, før en handel er på plads.
Men det gør Chelsea nu. London-klubben vil gerne have fingrene i ukrainske Mykhailo Mudryk, og det er den angiveligt også tæt på at få.
Lørdag aften skriver Chelsea på sin hjemmeside, at klubben er i dialog med 22-årige Mudryks klub, Shakhtar Donetsk, angående en handel.
Men Chelsea har altså hverken nogen aftale på plads med Shakhtar eller Mudryk endnu.
- Skulle en handel komme på plads mellem de to klubber, vil den ukrainske landsholdsspiller, der kan spille både på kanten og i angrebet, diskutere personlige forhold (kontrakt, red.) med Chelsea forud for et permanent skifte, skriver Chelsea på sin hjemmeside.
På rygtebørsen har Arsenal længe været sat i forbindelse med Mykhailo Mudryk, der i 44 kampe for Shakhtar har scoret 12 mål og lavet 17 assister.
Men nu prøver Chelsea altså at snyde lokalrivalen for ukrainerens underskrift. Ifølge fodboldjournalisten Fabrizio Romano har Chelsea budt 100 millioner euro - 745 millioner kroner - for Mudryk.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie