Det var et af de flotteste præstationer i dansk ishockeys historie, da Danmark besejrede Finland med 4-1 i sin første kamp ved VM i ishockey.
Men spillerne får ikke lov at nyde sejren ret længe, for allerede mandag eftermiddag skal holdet på isen igen, når modstanderen hedder USA.
Og selv om truppen selvfølgelig har fået et ordentligt skud selvtillid og humør af den sensation, de leverede, så er der stadig et stykke arbejde, der skal gøres, før målet om en plads i mellemrunden er opnået.
Hvis finnerne vinder resten af deres kampe, og Danmark taber til Tyskland og USA, kan det stadig ende med en tur i nedrykningsspillet.
Det er veteranen Jesper Duus helt opmærksom på. Han mener ikke, at Danmarks situation i turneringen har ændret sig ret meget.
- Efter at tyskerne tog to point mod USA, lysnede det jo ikke ligefrem, men nu er vi tilbage på status quo og måske endda lidt i plus. Alligevel kan det meget vel gå hen og blive afgjort i den sidste kamp mod Tyskland.
- Jeg lader de kloge om at lave udregningerne, og så fokuserer jeg på kampen mod USA, siger Duus.
Han forventer en helt anden kamp mod amerikanerne, der sandsynligvis kommer med et helt andet tryk end Finland.
- Finnerne var meget omstændige og ville helst begynde angrebene helt nede fra egen zone, hvor amerikanerne formentlig går langt mere direkte på mål. Men det kan omvendt give os nogle gode kontrachancer i den anden ende, siger Rødovre-backen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie