Cykelrytter torpederer official ved VM på bane
Diao Xiaojuan fra Hongkong kørte fredag ind i en official under bane-VM i Holland og måtte grædende hjælpes væk i kørestol. Den mandlige official blev slået bevidstløs. Foto: Scanpix/Bas Czerwinski
Scanpix/Bas Czerwinski
En official ville fjerne genstand fra gulvet, men blev ramt af kvindelig banerytter og slået bevidstløs.
En official blev fredag slået bevidstløs og blødte fra hovedet efter en kollision med en cykelrytter ved bane-VM i Holland.
Uheldet skete i kvindernes konkurrence i omnium, hvor en mandlig official fra Den Internationale Cykelunion (UCI) løb ind på banen for at fjerne en genstand fra gulvet.
Manden nåede ikke at komme væk i tide, og derfor blev han ramt med fuld kraft af Diao Xiaojuan fra Hongkong.
Den kvindelige rytter kom også til skade, og hårdt forslået blev hun efter lidt tid hjulpet væk i en kørestol.
Værst gik det dog ud over den mandlige UCI-official, der bevidstløs og blødende fra hovedet blev behandlet på banen i 15 minutter, inden han blev løftet væk på en båre.
Uheldet førte til en pause på 45 minutter i velodromen i hollandske Apeldoorn.
Danske Amalie Dideriksen er blandt deltagerne i omnium, hvor der dystes i fire forskellige discipliner.
Dideriksen vandt tidligere på ugen VM-bronze i scratch.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie