Damedouble vinder og holder liv i håb om titelforsvar
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen vandt deres første sejr ved Super Series-finalerne i Dubai.
Damedoublen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen holder liv i drømmen om at gentage sidste års triumf ved Super Series-finalerne, som i år bliver afviklet i Dubai.
Den danske badmintonduo vandt torsdag 21-15, 21-12 over sydkoreanerne Chang Ye Na og Kim So Yeong i den anden kamp i gruppespillet.
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen var på intet tidspunkt truet på vej mod den sikre sejr.
Dermed har danskerne en sejr og et nederlag før deres sidste gruppekamp, som også er mod en sydkoreansk konstellation.
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen skal ubetinget vinde den sidste kamp, for ellers bliver duoen ikke blandt de to bedste i gruppen, der går videre til semifinalerne.
Tidligere torsdag vandt Christinna Pedersen sin anden sejr i træk i mixeddouble sammen med Joachim Fischer, som hun vandt Super Series-finalerne med sidste år.
Herredoublen Mathias Boe og Carsten Mogensen sejrede også og har ligeledes to sejre efter to kampe.
Begge konstellationer er allerede klar til semifinalerne.
Til gengæld tabte de danske herresingler, Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus, som begge har en sejr og et nederlag efter to kampe.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie