Dansk angriber scorer og snyder Rosenborg
Der var fem danskere og hele fire tidligere FC Nordsjælland-spillere på banen, da Haugesund mødte Rosenborg i den bedste norske fodboldrække Tippeligaen.
Og det blev Haugesunds angriber Christian Gytkjær, som stjal overskrifterne med sit 1-1-mål efter 83 minutter. Det blev kampens sidste mål. Gytkjær spillede i FCN fra 2010 til 2013 uden den helt store succes.
Også Rosenborgs stjerneangriber Nicki Bille Nielsen har spillet i FCN, men den danske landsholdsangriber fik ikke scoret i kampen.
Rosenborg kom foran 1-0 på et mål af den nigerianske midtbanespiller John Chibuike efter 22 minutter. Oplægget stod den tidligere Brøndby-spiller Mike Jensen for.
Det så længe ud til, at den scoring skulle blive kampens eneste, men Gytkjær ville det anderledes til slut.
Der var i alt fem danskere på banen i den norske ligakamp, da også den tidligere FCN-spiller Tobias Mikkelsen blev skiftet ind hos Rosenborg efter 69 minutter.
Hos Haugesund blev den tidligere FCN-spiller Henrik Kildentoft skiftet ind i det 87. minut for at forsvare det ene point, og det lykkedes.
Rosenborg fører Tippeligaen med 49 point efter 24 kampe. Det er tre flere end Strømsgodset på andenpladsen, der dog har spillet en kamp færre.
Haugesund har 38 point på ligaens femteplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie