Dansk håndboldklub mangler millioner: I fare for lukning
HC Midtjylland har blandt andre den norske landsholdsspiller Eivind Tangen i rækkerne, men økonomien i klubben har det skidt. Foto: /ritzau/Ladefoged Joachim/arkiv
/ritzau/Ladefoged Joachim/arkiv
HC Midtjylland er i fare for at måtte lukke, erkender direktøren, der skal bruge op imod fem millioner.
Tidligere på ugen kom det frem, at håndboldklubben HC Midtjylland er i alvorlige økonomiske problemer.
Klubbens direktør, Thomas Hintze, sagde TV2, at der mangler mellem tre og fem millioner kroner for blot at færdiggøre denne sæson.
Nu erkender direktøren, at det sagtens kan ende med, at han må dreje nøglen om i den 12 år gamle klub.
- Klubben er i overvejende fare for at måtte lukke, siger han til BT.
Hvis ikke en økonomisk indsprøjtning er på plads inden udgangen af november, kan klubben være fortid i dansk tophåndbold.
- Nu skal vi have en afklaring på fremtiden. Hvad kan vi i næste sæson? Og kan vi intet, så skal vores projekt lukkes ned på en ordentlig måde.
- Der er jo ikke noget ved at lægge fire millioner kroner i et hul, hvis udsigterne for at drive herrehåndbold på dansk topniveau i det midtjyske er lig nul, siger Thomas Hintze.
HC Midtjylland blev grundlagt i 2005 og rykkede fem år senere op i den bedste række.
Efter en nedrykning kom klubben tilbage i det fineste selskab i 2014 og har siden tilhørt den danske håndboldelite. Klubbens største resultat er sejren i pokalturneringen i 2016.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie