Fodboldspilleren Jannik Vestergaard, som på det seneste har bidt sig godt fast i startopstillingen hos bundesligaklubben Hoffenheim, er blevet tilbudt at spille for Tyskland.
Det er legenden Matthias Sammer, der er sportsdirektør i det tyske fodboldforbund (DFB), som har bejlet til den 19-årige midterforsvarer. Det skete allerede, da han var 18 år.
Men Vestergaard med tysk mor afviste Sammer.
- Jeg skulle gå ind på U/19-holdet og spille der, og jeg ville være en del af U/20 og U/21 også.
- De ville ikke love noget med A-landsholdet, men det ville også have været useriøst at love en, der lige er blevet 18, at du skal spille på A-landsholdet på et af de bedste hold i verden, siger han til MetroXpress.
- Det var en sjov oplevelse, men det var ikke noget, der fik mig til at overveje tilbuddet. Nok er jeg tysk, og jeg føler mig også tysk, men jeg føler mig mere dansk.
- Jeg er født og opvokset i Danmark, og jeg var i Parken som lille og se det danske landshold, fortæller Vestergaard.
Han skiftede til tysk fodbold for halvandet år siden, da han sagde farvel til Brøndbys U/19-hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie