Dansk profil sender Malmö tættere på Champions League
Anders Christiansen omringes af holdkammeraterne efter sit sejrsmål i Champions League-kvalifikationen. Foto: Anders Bjuro/Ritzau Scanpix
Anders Bjuro/Ritzau Scanpix
Anders Christiansen blev matchvinder, da Malmö slog HJK Helsinki med 2-1 i Champions League-kvalifikationen.
Malmö FF, der har danske Jon Dahl Tomasson som cheftræner, vandt onsdag 2-1 over HJK Helsinki i Champions League-kvalifikationen.
Den danske EM-spiller Anders Christiansen blev matchvinder, da han sendte et frispark i mål til slutresultatet efter 74 minutters spil.
Det finske udehold havde ellers udlignet til 1-1 kort forinden og havde kurs mod et flot resultat, men det lavede den danske midtbanedynamo altså om på.
Ud over Christiansen spillede også landsmændene Lasse Nielsen og Søren Rieks fra start i henholdsvis forsvaret og på kanten.
Det svenske mesterhold gæster om en uge HJK til returkampen om en plads i Champions Leagues tredje kvalifikationsrunde.
31-årige Christiansen er anfører og stjernespiller for Malmö FF. Han fik tidligere på sommeren en plads i Kasper Hjulmands EM-trup og sad på bænken i flere kampe, men kom ikke på banen under slutrunden.
Hollandske PSV fra Eindhoven spillede sig onsdag et stort skridt nærmere gruppespillet, da holdet på hjemmebane tævede Galatasaray med hele 5-1 efter et hattrick af den 33-årige israeler Eran Zahavi og to mål af Mario Götze.
Den samlede vinder af det opgør møder i næste runde af Champions League-kvalifikationen vinderen af dysten mellem FC Midtjylland og Celtic, der tirsdag spillede 1-1 i Glasgow. Der er returkampe i næste uge.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie