Landstræner Morten Olsen, landsholdsanfører Christian Poulsen og den tidligere Tipsbladet-journalist Niels Jørgen Larsen har afgivet de danske stemmer i kåringen af verdens bedst fodboldspiller 2011.
Mens Morten Olsen mener, at den spanske midtbanespiller Xavi fra FC Barcelona burde have vundet Fifa Ballon d'Or 2011, er Niels Jørgen Larsen ikke i tvivl om, at Xavis argentinske holdkammeret Lionel Messi er den rette vinder af prisen.
- Det var meget tidligt oplagt, at Fifa Ballon d'Or 2011 alene var en duel mellem Messi og Cristiano Ronaldo.
- Allerede midtvejs var det for mig også klart, at Messi skulle vinde dette kapløb. Ikke mindst, fordi vundne titler vejer meget tungt i de kriterier, der er stillet op for den prestigefyldte kåring, siger Niels Jørgen Larsen i en pressemeddelelse.
Xavi, Cristiano Ronaldo (Real Madrid) og Messi var de nominerede til prisen.
Messi vandt også prisen for et år siden, men da stemte Niels Jørgen Larsen på Xavi.
- I 2010 havde jeg Xavi som min nummer et og fandt det forkert, at Messi fik Fifa Ballon d'Or efter hans og Argentinas skuffende VM. I 2011 har der ikke hersket tvivl om, at den lille argentiner bare er den største, lyder det fra journalisten.
Morten Olsen sagde sidste måned følgende til sporten.dk om sin begrundelse for, at Xavi havde fortjent prisen denne gang:
- Den, der binder Barcelona sammen, er jo ikke Messi, men Xavi. Og det har han gjort i årevis. Nu er han blevet så gammel, at han har fortjent at blive årets spiller i verden.
- Han er en nydelse at se på individuelt, og alle, der spiller fodbold, ved, at det er svært, det, han laver. Også selv om det ser så nemt ud. Det er så sublimt, at det er en nydelse at se. Jeg har meget sjældent set ham spille en dårlig kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie