Dansk VM-profil kræver revanche mod Serbien
Ved EM sidste år blev det danske kvindelandshold tromlet ned af Serbien i mellemrunden i en kamp, som serberne vandt med tre mål.
Det kostede Danmark billetten til semifinalen, og det kan Jan Pytlicks tropper passende tage revanche for, når de to lande i aften mødes til revanche i den indledende gruppe ved VM.
- Det var nederen sidste år. Vi skulle have været i den semifinale, og det må de bøde for i år, siger Ann Grete Nørgaard.
Specielt serbernes fysik og hårdhændede spillestil har været i fokus i den danske lejr, og de danske spillere hævder at være bedre forberedt på, hvad der venter, end tilfældet var ved EM.
- Jeg tror, de kommer med alt, hvad de ejer og har, og det er en del. Så vi skal være klar, og det tror jeg også, at vi er.
- Det er de kampe, man glæder sig til at spille som håndboldspiller, når tingene bliver sat på spidsen, og hele hallen er imod en, siger Ann Grete Nørgaard.
Hvis det lykkes danskerne at tage revanche, ligger det fast, at Danmark slutter som enten nummer et eller to i gruppen.
Det kan være en fordel, når modstanderen i 1/8-finalen skal findes.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie