Danske bordtennisherrer rejser sig i OL-jagt
Jonathan Groth vandt to singlekampe i sejren over Australien. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters
Anders Lind vandt en enkelt kamp, og Jonathan Groth sejrede to gange, da Danmark slog Australien ved hold-VM.
Danmarks herrelandshold i bordtennis har hentet sin første gruppesejr ved hold-VM i sydkoreanske Busan.
Søndag morgen dansk tid besejrede Danmark Australien med 3-1 i kampe.
Med sejre i to singlekampe var Jonathan Groth hovedårsagen til, at Danmark fik has på australierne. Først vandt Anders Lind klart over Nicholas Lum i tre sæt, og derfra overtog Jonathan Groth scenen og sørgede for dansk sejr.
Først bragte Groth Danmark på 2-0 ved at slå Aditya Sareen med 3-0 i sæt, og til sidst afgjorde han mødet med australierne ved ligeledes at slå Nicholas Lum med 3-0.
Mellem Groths to kampe havde den danske tredjesingle, Tobias Rasmussen, tabt en lang og tæt kamp 2-3 til Finn Luu.
Med sejren over australierne bevarer herrelandsholdet en realistisk mulighed for at avancere til knockoutfasen.
Gruppens bedste hold avancerer direkte til ottendedelsfinalerne. Danmark skal dog fokusere på at tage gruppens anden- eller tredjeplads, hvilket rækker til en plads i 16.-delsfinalerne.
Hvis Danmark kommer hele vejen til VM-kvartfinalen, får landsholdet en billet til sommerens OL i Paris.
Danmark åbnede VM med et nederlag til gruppefavoritten Frankrig.
Mandag venter et møde med Algeriet, mens Danmark runder gruppen af med en dyst mod Østrig tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie