Danske OL-mestre slutter turbulent rejse som tiere
Roerne Mads Rasmussen og Rasmus Quist blev fredag nummer fire i B-finalen i letvægtsdobbeltsculler.
De vandt guld ved OL i 2012 i London, men ved de igangværende olympiske lege i Rio gik det ikke så godt for Mads Rasmussen og Rasmus Quist i letvægtsdobbeltsculleren.
Fredag blev det blot til en fjerdeplads i B-finalen, og dermed sluttede den danske duo som nummer ti i Rio.
A-finalen missede Rasmussen og Quist torsdag. Og bagefter annoncerede roerne, at karrieren på topplan var forbi. Og den beslutning står fortsat ved magt.
- Hele rejsen har været fuldstændig fantastisk. Vi blev slået helt i stykker i 2015, og det var mega hårdt, men vi kom tilbage på hesten. Og vi fandt virkelig et godt momentum.
- Så missede vi OL-kvalifikationen med tre hundrededele af et sekund, men kom alligevel med. Jeg troede på finalen, og jeg troede faktisk på, at medaljer var realistisk. Men sådan gik det ikke, siger Mads Rasmussen.
De to roere indstillede karrieren efter OL i London, men gjorde comeback i 2014 med legene i Rio for øje. Medaljerne havde de ikke styrken til, og det var måske ikke så overraskende.
Duoen missede i første omgang kvalifikationen til OL ved en afgørende kvalifikationsregatta i Schweiz. De kom dog alligevel med, da Belgien kun måtte sende to af sine kvalificerede både til Rio.
- Fra da vi besluttede os at komme tilbage har det været en tur op ad bakke. Vi blev haglet ned af skader og sygdom, som gjorde, at vi missede hele sidste år.
- Så jagtede vi OL-udtagelsen, som egentlig glippede. Men på grund af juridisk spidsfinderi kom vi med. Og det er vi taknemmelige og glade for.
- Og så synes jeg faktisk, at vi har forbedret os meget godt. Men her ved OL er der lidt, der har drillet. Det har været svært at finde hinanden på den sø. Vi føler ikke helt, vi har fået bevist det, vi kunne på træningslejren, siger Rasmus Quist.
Anne Lolk og Juliane Elander Rasmussen var også i B-finalen i kvindernes letvægtsdobbeltsculler og blev nummer tre. Samlet var det nok til en niendeplads.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie