Dansker bliver femmer i Paris i 10 meter luftpistol
Buster Antonsen i aktion i 10 meter luftpistol i Paris. Foto: Eng Chin An/Reuters
Buster Antonsen blev nummer fem i 10 meter luftpistol. Danskeren lå til PL-sølv undervejs i finalen.
Danske Buster Antonsen blev nummer fem i finalen i 10 meter luftpistol ved de paralympiske lege.
Undervejs i finalen duftede det af en dansk medalje, men et par kiks blev dyre.
Antonsen blev fredag formiddag nummer 6 af 26 skytter i kvalifikation med 563 point, hvilket var 14 point færre end den bedste skytte i kvalifikationen - Jo Jeongdu fra Sydkorea, der også var bedst i finalen og vandt guld.
De otte bedste skytter avancerede til finalen, hvor pointene blev nulstillet, og hvor danskeren kom fint fra land og lå nummer tre efter de indledende ti skud.
Herefter begyndte elimineringen. To skud til hver skytte, og så måtte den første skytte forlade finalen.
Og imens den ringest skydende finaledeltager blev siet fra, lignede Buster Antonsen en mand på vej mod en medalje, da han skød sig op på andenpladsen.
To skud mere, og så røg endnu en skytte ud, men samtidig punkterede den danske medaljedrøm. Med to dårlige skud røg Antonsen ned på femtepladsen, og der blev han.
Danskeren så ganske tilfreds ud, da det var en kendsgerning, at han var elimineret.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie