Dansker bomber i Europa: Halvdårlig bane hjælper os
Den tidligere Lyngby-angriber Patrick Mortensen brillerede med to mål, da Sarpsborg besejrede Genk i Europa League. Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix
Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix
Forholdene i Sarpsborg gør det svært for gæster, mener dansk angriber, der scorede to gange i Europa League.
Humøret er højt i norske Sarpsborg, efter at det torsdag aften lykkedes at besejre belgiske Genk med 3-1 i Europa League.
Det er klubbens første sejr nogensinde i et europæisk gruppespil, og den havde et markant dansk aftryk, eftersom angriberen Patrick Mortensen stod for to af scoringerne.
- Det var en dejlig kamp. Dejligt at score to mål foran et fantastisk hjemmepublikum. Det kunne ikke være bedre. Nu vil vi have mere. Genk er en stor klub, så det er en stor præstation, siger Patrick Mortensen til VG.
Genk kvalificerede sig til gruppespillet gennem to klare sejre over Brøndby, men måtte altså give fortabt mod den lidt upåagtede norske provinsklub.
Ifølge Patrick Mortensen er de knap så glamourøse forhold i Sarpsborg en form for hemmeligt våben mod mere prominente modstandere.
- I Europa har vi ikke tabt på hjemmebane i denne sæson. Sarpsborg stadion er et vanskeligt sted at komme til. Det er en lidt dårlig kunstgræsbane, stadion er lille, men publikum er sindssygt godt, siger Patrick Mortensen til Dagbladet.
Den tidligere Lyngby-angriber scorede til 1-0 allerede efter seks minutter, inden han afsluttede scoringen til 3-1 efter en god times spil. Både han og landsmanden Matti Lund Nielsen spillede alle 90 minutter.
De to øvrige hold i puljen er Malmö FF og Besiktas. Efter de første to spillerunder har alle hold tre point.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie