Håndboldfagbladet Handballwoche har udtaget Svan Hansen til årets hold i den stærke Bundesliga, og dermed kan danskeren altså prale af at være den aktuelt bedste højrefløj i tysk håndbold.
Holdet er sammensat på baggrund af, hvor mange gange Handballwoche har haft de enkelte spillere på ugens hold, og på pladsen som højre fløjspiller er Lasse Svan eneste spiller, der har opnået det seks gange.
- Det er da noget, jeg er rigtig glad for og stolt over. Det er altid rart at blive anerkendt, og at folk lægger mærke til, hvis man spiller godt, siger Lasse Svan til www.nytihaandbold.dk.
Også den kommende AG København-spiller Kim Andersson har fundet en plads blandt de bedste.
Ifølge Handballwoche var disse spillere Bundesligaens bedste i den forløbne sæson:
Mål: Mattias Andersson (fem gange på ugens hold)
Venstre fløj: Uwe Gensheimer og Yves Grafenhorst (fem)
Venstre back: Filip Jicha (seks)
Playmaker: Monir Rnic (otte)
Højre back: Kim Andersson, Alexandros Vasilakis, Rolf Hermann og Andreas Rojewski (tre)
Højre fløj: Lasse Svan Hansen (seks)
Stregspiller: Marcus Ahlm, Timm Schneider, Bartosz Jurecki og Anton Månsson (fire)
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie