Dårligt vejr aflyser endnu en konkurrencedag ved ski-VM
På grund af tåge kunne kvinderne ikke afvikle Super G-konkurrencen tirsdag som planlagt. Foto: Marco Trovati/Ritzau Scanpix
Marco Trovati/Ritzau Scanpix
På grund af tåge måtte man aflyse kvindernes Super G-konkurrence ved VM i alpin skiløb.
Verdensmesterskaberne i alpin skiløb har fået en mareridtsstart. Snevejr spolerede mandag den første konkurrencedag ved VM, og heller ikke tirsdag lod det sig gøre at afvikle en konkurrence.
Tirsdag var det tåge, der forhindrede afviklingen af konkurrencer i Cortina d'Ampezzo.
Tirsdag eftermiddag havde man regnet med at afvikle kvindernes Super G, men efter halvanden times udsættelse opgav man.
I første omgang udsatte man løbet med 45 minutter med intentionen om at forkorte distancen og starte længere nede på pisten, men heller ikke det var forsvarligt.
Heller ikke onsdag bliver der kørt på ski i det italienske. Her skulle mændenes kombinerede konkurrence med Super G og slalom efter planen afvikles, men det er også blevet udskudt og skal nu afholdes mandag.
Planen er nu at afholde både kvindernes og mændenes super-G torsdag - hvilket altså vil blive de første konkurrencer ved verdensmesterskaberne.
VM i den italienske by fortsætter indtil 21. februar.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie