Nicklas Bendtner har været en del i vælten de seneste måneder. Først var der episoden med hotelgæsten på Hotel Marienlyst i Helsingør, som anklagede Bendtner for at overfalde ham efter landskampen mod Sverige.
Før jul kom det frem, at Bendtner blev arresteret for hærværk på flere biler 6. december. Danskeren blev dog løsladt igen mod kaution.
Dansk Boldspil-Unions generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, har kaldt sagen "uheldig", og Stjerne mener i det hele taget, at Nicklas Bendtner skal blive bedre til at tænke sig om.
- Jeg tror, at Nicklas er klar over, at han i nogle situationer skal tænke sig ekstra godt om, fordi han er den, han er, og fordi, han er en meget kendt person, siger Jim Stjerne Hansen
- Jeg tror, Nicklas er opmærksom på det, men Nicklas er jo den, han er, og det er måske også det, der gør ham til den fodboldspiller, han er, siger han.
Jim Stjerne Hansen udtaler sig generelt om Nicklas Bendtner og ikke om den konkrete sag, hvor Bendtner er blevet anholdt.
- Det er da uheldigt, men ellers har jeg ingen kommentarer, for jeg kender ikke detaljerne omkring det, sagde Jim Stjerne Hansen, da det kom frem, at Nicklas Bendtner var blevet anholdt
- Det er jo en engelsk sag, så det er ikke noget, vi har tænkt os at blande os i, sagde Jim Stjerne Hansen.
Nicklas Bendtner har selv undskyldt anholdelsen i et åbent brev.
- Den sag skal nu gå sin gang ved de engelske retsinstanser, og der forventes en afgørelse engang i februar næste år, lød det blandt andet fra Nicklas Bendtner i brevet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie