DBU straffer FCK og Zanka for hyldest af romerlys
Mathias "Zanka" Jørgensen har modtaget en advarsel af Fodboldens Disciplinærinstans for at udtrykke sig positivt om fansenes brug af romerlys. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Holmenlund Christensen Casper
Polfoto/Holmenlund Christensen Casper
Både FC København og forsvarsspilleren Mathias "Zanka" Jørgensen er blevet straffet i sag om romerlyshyldest.
Fodboldklubben FC København og holdets forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen er blevet straffet af Fodboldens Disciplinærinstans for at hylde fansenes brug af pyroteknik ved stadion.
Det skriver Dansk Boldspil-Union torsdag på sin hjemmeside.
FCK har fået en bøde på 10.000 kroner, mens Mathias "Zanka" Jørgensen har fået en skriftlig advarsel.
Årsagen til FCK's bøde er, at klubben på sin officielle twitterprofil valgte at dele en video af FCK-fans, som inden klubbens møde med FC Porto i Champions League bød holdet velkommen foran stadion med blandt andet romerlys.
Ifølge Fodboldens Disciplinærinstans har FCK ved at dele videoen hyldet brugen af ulovligt fyrværkeri og på den både "bragt fodbolden i miskredit", som det hedder i afgørelsen.
Hos FCK er man uforstående over for dommen.
- Vi mener helt principielt ikke, at Fodboldens Disciplinærinstans skal blande sig i det her, eller at de har juridisk hjemmel til det, siger FCK-direktør Anders Hørsholt til BT.
- Vi vil nu sende det videre til vores advokat med henblik på at appellere dommen.
Ligakonkurrenterne fra Viborg har tidligere fået en tilsvarende sanktion for en lignende episode.
I et interview til DR efter kampen udtrykte FCK-forsvareren Mathias "Zanka" Jørgensen sig positivt omkring fansenes brug af romerlys.
Den kommentar har affødt en advarsel fra Fodboldens Disciplinærinstans til forsvarsspilleren.
Også den kendelse vækker forundring hos Anders Hørsholt.
- Vi nærmer os vel snart nordkoreanske tilstande, hvis man skal til at straffes for at svare ærligt på spørgsmål. Helt grundlæggende anerkender vi ikke de her to domme, siger han.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro