Dennis Rommedahl efter skifte: Cirklen er sluttet
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Dennis Rommedahl er en glad mand, efter at hans fremtid på klubplan blev afklaret mandag.
Danskeren skifter transferfrit fra Brøndby til RKC Waalwijk i Holland.
- Man kan helt sikkert sige, at cirklen er sluttet, siger Dennis Rommedahl til RKC Waalwijks hjemmeside.
Den danske fodboldspiller henviser til det faktum, at han i sæsonen 1997/98 spillede for klubben som lejesvend fra PSV Eindhoven.
Han indledte i 1997 et ophold på 14 år i udlandet, da han skiftede fra Lyngby til PSV.
Først i 2011 returnerede Dennis Rommedahl til dansk fodbold, men de to år i Brøndby forløb ikke som håbet. I stedet har der været masser af uro i klubben og dårlige placeringer i Superligaen.
Derfor er han glad for at vende tilbage til Waalwijk.
- Waalwijk betød meget for mig i mine unge år. Da jeg spillede for klubben i sæsonen 1997/98, udviklede jeg mig godt. Det hjalp mig meget gennem resten af min karriere, siger han.
Dennis Rommedahl er blevet tilbudt en funktion i Waalwijk, når hans toårige kontrakt udløber.
Han er i øjeblikket samlet med det danske landshold før kampene mod Georgien og Armenien.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie