Den store lønkonflikt mellem Dansk Håndbold Forbund (DHF) og kvindelandsholdet har fået bestyrelsen i DHF til at se indad.
- Vi erkender, at vi hidtil har været for lukkede i vores kommunikation, siger bestyrelsesformand Per Rasmussen i en pressemeddelelse.
Konflikten blev løst for tre uger siden, da de kvindelige landsholdsspillere fik lovning på flere penge i bonus ved kvalifikation til VM og for VM-medaljer.
DHF mener dog, at den følelsesladede konflikt har sat spor og plantet uheldige historier om forbundet.
- Det har skabt unødige myter om, at DHF?s bestyrelse er en flok halvknotne gamle mænd, som klæber til magtens taburetter, siger Per Rasmussen.
- Det har efterladt et fejlagtigt indtryk af, at vi skulle forsøge at skjule især økonomiske forhold for de medlemmer, vi dagligt arbejder hårdt for at give optimale betingelser - heriblandt landsholdsspillerne, siger han.
En konsekvens af forløbet er, at Håndbold Spiller Foreningen fremover får en repræsentant i bestyrelsen.
- For en del år siden fik klubberne en fast repræsentant i bestyrelsen, og det har betydet, at samarbejdet mellem klubber og forbund bærer præg af indbyrdes forståelse.
- Jeg ser intet til hinder for, at samme mønster skulle være gældende, når spillerne kommer med i bestyrelsen, siger Per Rasmussen.
Dansk Håndbold Forbunds repræsentantskab holder årsmøde 18. juni, hvor de strukturelle ændringer bliver vedtaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie