Dødsfald skaber usikker fremtid for America's Cup
Fremtiden for verdens mest prestigefyldte kapsejlads America's Cup er usikker efter Andrew Simpsons tragiske dødsfald for tre dage siden.
Sponsoren bag Luna Rossa-holdet, italienske Patrizio Bertelli, overvejer at trække sit mandskab fra konkurrencen efter torsdagens træningsuheld.
Her kæntrede konkurrenterne fra Artemis Racing under en træning i bugten ved San Francisco, og den britiske OL-guldvinder Simpson blev fanget under båden og døde.
Patrizio Bertelli mener, at America's Cup har udviklet sig til en ekstremsport, da den berømte sejlads i år foregår i 72 fod store katamaraner.
- Det er ikke ok sådan, som det er lige nu.
- De ansvarlige må gøre sig det klart. Ikke alle har forstået, at America's Cup nu er blevet en ekstremsport, hvor det tidligere var mere romantisk.
- Det minder nu om Formel 1 eller rally, siger Patrizio Bertelli ifølge nyhedsbureauet AFP til det italienske magasin Yacht Capital.
America's Cup-direktør Iain Murray vil nu kalde de fire deltagende hold - Oracle, Artemis Racing, Emirates Team New Zealand og Luna Rossa - til et møde på tirsdag i San Francisco.
- Mødet med holdene bliver vigtigt for den videre proces. Vi skal tale åbent og være sikre på, at vi får alle fakta på bordet, så vi kan anbefale ændringer, hvis det er nødvendigt, siger Murray til AFP.
America's Cup er sejlsportens mest prestigefyldte kapsejlads, og konkurrencen er opkaldt efter trofæet, der kæmpes om. Den første kapsejlads fandt sted i forbindelse med verdensudstillingen i London i 1851.
Finalesejladserne i America's Cup bliver afholdt 7.-22. september i San Francisco.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie