Durmisi er tilbage på træningsbanen i Betis efter skade
Riza Durmisi træner med i Betis Sevilla ovenpå en lårskade, han pådrog sig for to uger siden. Venstrebacken har meldt afbud til de to VM-playoffkampe mod Irland. Foto: /ritzau/AP/Risto Bozovic/arkiv
/ritzau/AP/Risto Bozovic/arkiv
Mens landsholdet tjekkede ind i Helsingør før Irland-kampe, vendte Riza Durmisi tilbage i træning i Betis.
Landsholdsbacken Riza Durmisi er tilbage på græs i Real Betis.
Den 23-årige dansker deltog tirsdag i træningen i sin spanske klub efter to ugers pause på grund af en lårskade.
Det oplyser den spanske klub på Twitter.
Mens Riza Durmisi deltog i træningen i Sevilla, stemplede hans kolleger på landsholdet ind i landsholdslejren i Helsingør for at forberede sig til de to VM-playoffkampe mod Irland.
Venstrebacken fra Betis har meldt afbud til kampene mod Irland 11. og 14. november.
Inden tirsdagens træning udelukker landstræner Åge Hareide dog ikke, at Durmisi trods sit oprindelige afbud kan blive et emne til den anden kamp mod Irland.
- Han kommer ikke i spil til den første kamp, da han ikke har spillet i et stykke tid. Det vil være alt for risikabelt. Så må vi se til den anden kamp i forhold til eventuelle skader i truppen, siger Hareide.
Frem mod de vigtige kampe, der gælder en plads ved næste års VM i Rusland, har landstræner Åge Hareide modtaget afbud fra to af sine foretrukne backer - Durmisi og Henrik Dalsgaard.
Det betyder, at landstræneren blot råder over Udineses Jens Stryger Larsen, Peter Ankersen fra FCK og Jonas Knudsen fra Ipswich til de to backpositioner til kampene mod Irland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned