Elegant Griezmann-vip sætter gang i Atléticos sejr
Antoine Griezmann var nok en gang manden bag en sejr til Atlético Madrid. Foto: Reuters/Juan Medina
Reuters/Juan Medina
Antoine Griezmann og Fernando Torres var blandt målscorerne, da Atlético Madrid fik tre point mod Las Palmas.
Antoine Griezmann og Fernando Torres banede vejen for Atlético Madrid søndag eftermiddag, da scoringer af de to grundlagde en sejr på 3-0 over Las Palmas.
Sejren bragte Atlético op på 46 point. Holdet ligger på andenpladsen og er med sejren otte point efter førerholdet Barcelona, som spiller søndag aften.
Der skulle dog gå en time, før Atlético fik hul på bylden. Juanfran stjal bolden og sendte Griezmann i dybden. Et elegant vip fra den franske angriber bragte herefter Atlético på 1-0.
1-0 blev til 2-0 i det 73. minut. Rutinerede Torres viste, at der stadig er store kvaliteter gemt i de spanske støvler.
Den tidligere Liverpool-angriber rundede en forsvarsspiller og hamrede bolden op i nettaget, hvilket lukkede kampen.
Thomas satte punktum med få minutter tilbage. Las Palmas blev fanget højt på banen, og Yannick Ferreira-Carrasco fandt nemt Thomas, som trillede bolden ind til 3-0.
Diego Simeones tropper viste endnu en gang kynismen og tog dermed 13. sejr af 21 mulige i ligaen.
Hverken Simon Kjær eller Michael Krohn-Dehli var med for Sevilla, der hjemme havde besøg af Getafe søndag aften.
Kjær døjer for tiden med skadesproblemer. I hans fravær formåede Sevilla-forsvaret at holde Getafe fra fadet gennem 90 minutter.
Det var bare ikke nok, for i kampens tillægstid gik det galt. Sevilla-målmand Sergio Rico fik ikke bokset bolden ordentligt væk, og på nedfaldsbolden satte Angel Rodriguez bolden i nettet.
Forinden havde Sevillas Luis Muriel smart sat foden på et fladt indlæg i det 72. minut. Det endte derfor 1-1.
Sevilla er på sjettepladsen efter 21 runder.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie