Eller assisterer i NHL-møde med Bjorkstrand og Columbus
Washington Capitals' Lars Eller (i rødt med nummer 20) lavede en assist i kampen mod Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets. Billedet er fra en tidligere kamp mod Tampa Bay Lightning. Foto: /ritzau/AP/Nick Wass
/ritzau/AP/Nick Wass
Washington Capitals og Lars Eller slog Columbus Blue Jackets og Oliver Bjorkstrand 4-3.
Lars Eller lavede en assist til Brett Connollys åbningsmål, da Washington Capitals slog Columbus Blue Jackets 4-3 i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
Oliver Bjorkstrand var på isen for Columbus i knap 11 minutter, mens Lars Eller fik 16 minutter for Washington.
Der var spillet mindre end et minut, da Lars Eller med en flot pasning spillede Connolly helt fri tæt ved Columbus' mål.
Washington førte det meste af kampen. Kampen var lige ved stillingen 2-2 i tre minutter i anden periode, men stjernen Alex Ovechkin bragte igen Washington foran.
Washington Capitals har de seneste to sæsoner fået flest point af alle hold i NHL's regulære sæson.
I denne sæson er det dog startet med en mindre god pointhøst for holdet fra hovedstaden.
Washington ligger med nød og næppe til en plads i slutspillet, men holdet frister en tilværelse i midten af Eastern Conference.
Meget kan dog nå at ændre sig, før billetterne til slutspillet skal deles ud. Washington har spillet 27 af grundspillets 82 kampe.
Et andet sted i NHL var danske Frans Nielsen på isen for Detroit Red Wings, men kampen mod Montreal Canadiens er nok en kamp, som Nielsen helst vil glemme.
Detroit blev således maltrakteret af canadierne og tabte hele 1-10.
Frederik Andersen lavede 24 redninger, men det rakte ikke for Toronto Maple Leafs, der tabte 1-2 til Vancouver Canucks.
Også Jannik Hansen måtte forlade isen som taber, da Tampa Bay Lightning slog San Jose Sharks 5-2. Mikkel Bødker var ikke med for San Jose.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie