Morten Jensen har sikret sig en bronzemedalje ved EM i indendørs atletik med et spring på 8,00 meter.
Det skete efter en spændende finale, hvor få centimeter afgjorde kampen om medaljerne.
Danskeren, der sprang næstlængst i kvalifikationen med 7,96 meter, har for vane at overtræde mange af sine forsøg.
I kvalifikationen lykkedes det kun at ramme planken helt rigtigt en enkelt gang på de tre forsøg, og samme billede tegnede sig i finalen.
Først i tredje forsøg lykkedes det for Morten Jensen at få tilløb og afsæt til at passe, men så sad springet til gengæld også i skabet.
Det blev målt til otte meter rent, og det var ikke alene sæsonrekord for Jensen, det sendte ham også op på en midlertidig tredjeplads.
Både litaueren Povilas Mykolaitis og franskmanden Teddy Tamgho nåede senere meget tæt på otte-meter-stregen. Begge var i sidste ende få centimeter fra at overgå danskeren, men blev noteret for 7,97 og 7,98 meter.
Så selv om Jensen også overtrådte sine to næste forsøg og blot nåede ud på 7,88 meter, var medaljen altså hjemme.
Det er Morten Jensens første medalje ved et internationalt mesterskab. I de 10 foregående forsøg lykkedes det ham ikke at gå videre fra indledende runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie