EM: Iker Casillas står foran flot milepæl
Den spanske landsholdsmålmand Iker Casillas er tæt på en bemærkelsesværdig bedrift.
Hvis Spanien på søndag vinder EM-finalen over Italien, bliver Real Madrid-keeperen den første spiller til at vinde 100 landskampe.
31-årige Casillas har allerede rekorden for flest antal sejre i landskampe. Egypteren Ahmed Hassan og den tidligere franske landsholdsback Lilian Thuram er på en delt andenplads med 94 sejre for deres respektive lande.
Onsdag var der tvivl om, hvorvidt Casillas allerede havde opnået 100 sejre, da Spanien havde besejret Portugal efter en straffesparkskonkurrence i EM-semifinalen.
Det internationale fodboldforbund (Fifa) har dog meddelt, at sejre eller nederlag efter en straffesparkskonkurrence ikke tæller med i statistikken.
Top-10-listen ser ud som følger:
1. Iker Casillas (Spanien), 99 sejre.
2. Ahmed Hassan (Egypten) og Lilian Thuram (Frankrig), 94 sejre.
4. Mohamed Al-Deayea (Saudi Arabien) og Ali Daei (Iran), 89 sejre.
6. Cafu (Brasilien), 88 sejre.
7. Claudio Suarez (Mexico), 87 sejre.
8. Lothar Matthäus (Vesttyskland/Tyskland), 85 sejre.
9. Javier Zanetti (Argentina), og Roberto Carlos (Brasilien) 83 sejre.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie