Eriksen: Tottenham har vist karakter i de seneste sejre
Tottenhams Christian Eriksen scorede til 2-0 på et flot langskud i søndagens kamp hjemme mod Leicester og Kasper Schmeichel, der kan skimtes på stregen.
Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Tottenhams seneste fire sejre i Premier League viser holdets karakterstyrke, mener Christian Eriksen.
Tottenham har formået at vinde fire tætte fodboldkampe i Premier League i træk.
Søndag vandt Tottenham 3-1 hjemme over Leicester, og i de tre foregående ligakampe er det blevet til sejre med et enkelt mål over Fulham, Watford og Newcastle.
- I de foregående tre kampe havde vi vundet kampene i de sidste ti minutter, hvilket viser holdets karakter. Og vi gjorde det igen. Det kommer til at blive det samme på onsdag, siger Eriksen ifølge Sky Sports.
Den danske midtbanespiller henviser til onsdagens ottendedelsfinale i Champions League hjemme mod Borussia Dortmund, som også kan blive en tæt affære.
I søndagens sejr over Leicester scorede Eriksen selv til 2-0, og forinden havde han lagt op til 1-0-målet.
De to første Tottenham-mål blev sat ind efter store chancer til Leicester, og det blev afgørende i den tætte kamp.
- Vi var nødt til at kæmpe for denne sejr. Vi vidste, det ville blive en hård kamp. Vi scorede på nogle vigtige tidspunkter, der afgjorde kampen, siger Eriksen.
Tre minutter inden Eriksens scoring til 2-0 reddede Tottenham-keeper Hugo Lloris et straffespark taget af Leicester-angriberen Jamie Vardy.
- Vi gjorde ikke livet let for os selv. Lloris reddede os et par gange, og vi var heldige med, at han tog et straffespark.
- Det gav os selvtillid. Det kunne man føle på hele stadion, og vi er glade for at have Hugo, lyder det fra Eriksen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie